Kontakt os

Uvildig second opinion på Microsoft projekter

Er dit Microsoft 365, Dynamics 365 eller Azure projekt gået i hårdknude? Eller er du i tvivl om den løsning du har fået tilbudt er den rette for dig og din organisation?

Hos Pinksky har vi mange års erfaring med at hjælpe organisationer med at få succes med deres Microsoft projekter. Vi ved hvor vigtigt det er at få den rette løsning, der passer til netop jeres behov. Microsoft-platformen tilbyder mange forskellige former for løsninger, og det er ikke nødvendigvis altid man har fået tilbudt det rigtige værktøj til at løse opgaven.

Gennemgang af tilbud

Har du fået et tilbud på en løsning baseret på Microsoft 365, Dynamics 365 Sales eller Azure? Har du svært ved at gennemskue tilbuddet? Eller er der noget som gør dig i tvivl?

Lad os sammen tage en snak hvor vi gennemgår tilbuddet eller oplægget. Vi giver vores uvildige vurdering af om det er den rette løsning, eller om der er andre muligheder der kunne være bedre - helt uden salgsgas.

Picture of two people sat in big chairs comparing notes on a laptop and a tablet

Analyse af igangværende projekt

Er dit digitaliseringsprojekt gået i hårdknude, med mangelfuld kommunikation og uindfriede ønsker, eller er du bare i tvivl om, hvorvidt I er på rette vej?

Hos Pinksky har vores konsulenter mange års erfaring med at hjælpe organisationer med at få succes med Microsoft-platformen. Vi har set projekter der er gået i hårdknude, eller som ikke levede op til de forventninger organisationen havde.

Derfor er vi også altid klar til at hjælpe med en uvildig second opinion, hvor vi gennemgår det forløb, I har været igennem. Vi hjælper jer tilbage på rette spor, også selvom det er med en anden leverandør - vi er her for at hjælpe jer med at få succes.

Picture of a person sat in a big lounge chair, looking at his laptop, working

Gennemgang af eksisterende løsning

Har I fået leveret en løsning i Microsoft-platformen, som I ikke synes lever op til hvad I blev stillet i udsigt? Er systemet tungt at arbejde i? Opstår der fejl I ikke kan identificere hvor de kommer fra? Eller er I kommet i tvivl om I er endt med den rigtige løsning til jeres behov? Så lad os tage en snak.

Vi tilbyder alt fra en hurtig gennemgang af jeres løsning til en dybdegående analyse, eksempelvis “code reviews” og “architecture assessments”. Det giver jer noget konkret at arbejde videre med, uanset om det er med os eller en anden leverandør.

Picture of five people sat around a table, discussing something, three people on one side, and two on the other, the middle person on one side has his laptop flipped around, showing a SharePoint Online intranet

Sådan foregår en second opinion

Et second opinion forløb er bevidst enkelt, så I hurtigt får svar:

  1. En uforpligtende snak - I fortæller, hvad der bekymrer jer: tilbuddet, projektet, kommunikationen eller løsningen. Vi aftaler sammen, hvad vurderingen skal fokusere på.
  2. I deler materialet - tilbud, kravspecifikationer, projektplaner, adgang til løsningen eller andet relevant - naturligvis fuldt fortroligt.
  3. Vi gennemgår - med friske øjne, uden ejerskab eller følelser i klemme - og så objektivt som muligt.
  4. I får vurderingen - en klar og ærlig tilbagemelding med konkrete anbefalinger, som vi gennemgår sammen, så I kan handle på den.

The three Pinksky founders walking across a pedestrian crossing

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en second opinion på et IT-projekt?

En uafhængig vurdering af et tilbud, et igangværende projekt eller en leveret løsning, foretaget af en anden end den leverandør, der står bag. Formålet er at få et ærligt svar på, om I er på rette vej - inden der bliver brugt flere penge.

Eller om det måske er bedre at stoppe op, og overveje andre muligheder. Det kan være en anden leverandør, en anden løsning, eller at vente med at investere, indtil I har mere klarhed over behovet.

Hvornår giver en second opinion mening?

Typisk i tre situationer: Når I har fået et tilbud, I har svært ved at gennemskue. Når et igangværende projekt er gået i hårdknude, eller I er i tvivl om retningen. Eller når en leveret løsning ikke lever op til det, I blev stillet i udsigt.

Er vurderingen uvildig?

Ja. Vi giver vores ærlige vurdering, uden salgsgas - også hvis konklusionen er, at jeres nuværende leverandør har leveret den rigtige løsning, og det er jer der ikke har haft klarhed over jeres ønsker, eller at vejen videre er med en anden leverandør end os.

Målet er, at I får succes med jeres projekt.

Hvad får vi konkret ud af det?

Det afhænger af opgaven - fra en mundtlig vurdering efter en gennemgang af et tilbud, til en dybdegående analyse med code review eller architecture assessment. I alle tilfælde får I noget konkret at arbejde videre med, uanset om det er med os eller en anden leverandør.

Lyder det interessant?

Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer - og hvordan I får mest muligt ud af jeres Microsoft-platform.

Fordi hos Pinksky er vi in IT together

Kontakt os

Picture of a person holding up a landline phone, talking in it

Pinksky bruger cookies for at forbedre funktionaliteten på denne hjemmeside. Du bestemmer selv hvad vi må bruge. Læs mere i vores cookiepolitik.