Hvad er projektstyring?
Projektstyring er en vigtig og svær disciplin, som alt for tit bliver forsømt eller overset - for hvad er et projekt egentlig? Hos Pinksky møder vi ofte virksomheder, der ikke ser sig selv som projektorganisationer, men når vi dykker ned i deres processer, står det soleklart, at de også er projektdrevne - de har bare ikke et fælles sprog, og de har ikke et fælles værktøj, der kan understøtte deres projektstyring.
Det farligste for sådanne organisationer er, at de ikke har et fælles sprog og en fælles måde at arbejde på, men i stedet arbejder i siloer, enten på afdelingsniveau eller på individniveau - fyldt med “skygge-it” og uden en fælles forståelse af, hvad et projekt er, og hvordan man arbejder med projekter.
Det betyder ikke kun, at der ikke findes et fælles overblik over, hvad der reelt foregår i organisationen. Ingen ved reelt, hvor data opbevares, og hvordan man finder det - og det gør det samtidig svært at sikre datakvaliteten.
Det gør det også i praksis tæt på umuligt at overtage et projekt, hvis den person, der har arbejdet med det, pludselig ikke er tilgængelig. Man kan ikke finde de relevante dokumenter, og der er reelt ikke nogen, der har dataansvaret. Hvordan ved I, at der arbejdes ud fra de seneste krav, at data er let tilgængeligt for de rigtige personer, og at der er en fælles forståelse af, hvad projektet går ud på, og hvad det skal levere?
Men måske værst af alt for IT: Hvordan ved vi, at data er vores og ikke bliver opbevaret i et tredjepartssystem, som vi ikke har kontrol over, og som vi ikke kan garantere sikkerheden på?
Projektstyring med Microsoft platformen
Med Microsoft platformen og de licenser, I sikkert allerede har, har I adgang til en lang række “byggeklodser”, som kan hjælpe jer med at få styr på jeres projekter og sikre, at I har et fælles sprog og en fælles måde at arbejde på - og vigtigst af alt, at I har et fælles, sikkert sted at opbevare jeres data, og at I kan sikre datakvaliteten.
Hos Pinksky har vi mange års erfaring med at implementere Microsoft platformen på en måde, der understøtter forskellige typer af organisationer. Vi har set mange forskellige måder at arbejde med projekter på - og mange forskellige måder at implementere Microsoft platformen på - så vi ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Og vi ved, hvordan man kan kombinere de forskellige værktøjer i Microsoft platformen, så de understøtter jeres projektstyring på en måde, der giver mening for jer.
Det kan være, I er en salgsdrevet organisation, der starter i Dynamics 365 Sales, som er et fantastisk værktøj til at styre jeres salg. Men det er måske ikke det rigtige sted at lade projekterne leve, hvis de er dokumenttunge, kræver, at I samarbejder på tværs af afdelinger, og kræver, at I har et fælles sted at opbevare jeres data og sikre datakvaliteten. Her kunne SharePoint være det oplagte valg. Måske har I behov for opgavestyring sammen med jeres projekter, så ville det være oplagt at tilknytte Microsoft Planner til projektet.
Måske har I behov for let kommunikation med jeres kunder i løbet af projektet, så er Microsoft Teams et oplagt valg, da det samler jeres kommunikation, gør det let at dele dokumenter via SharePoint og sikrer, at alle har adgang til de seneste versioner.
Eller hvad med et flot dashboard, der giver jer et overblik over jeres projekter, og hvordan de skrider frem - og som hurtigt viser jer, hvor I skal sætte ind for at sikre, at jeres projekter bliver leveret til tiden og inden for budgettet? Her kunne Power BI være det oplagte valg.
Kort fortalt
Der er mange muligheder med Microsoft platformen, og vi kan hjælpe jer med at finde den rette kombination af værktøjer, der passer til jeres organisation, og sikre, at I får styr på jeres projekter og datakvaliteten.
Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med projektstyring med Microsoft platformen her.
Lyder det interessant?
Lad os tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer - og hvordan I får mest muligt ud af jeres Microsoft-platform.
Fordi hos Pinksky er vi in IT together
Kontakt os